Sikkerhedsdatablad og kemisk APV: sådan bruger du databladene i en kemisk risikovurdering
Sikkerhedsdatabladet fortæller, hvor farligt et produkt er – men ikke, hvor farligt jeres arbejde med det er. Her er de punkter, du skal læse, og vejen fra datablad til en skriftlig kemisk risikovurdering, med et udfyldt eksempel.
Indhold
- Hvad er et sikkerhedsdatablad – og hvem skal levere det?
- De 16 punkter: hvilke skal du læse først?
- H-sætninger og piktogrammer i praksis
- Fra datablad til kemisk risikovurdering i 5 trin
- Eksempel: kemisk risikovurdering for et storkøkken
- Gamle eller manglende datablade – hvad gør du?
- Hvornår skal den kemiske risikovurdering opdateres?
Et sikkerhedsdatablad (SDS) er leverandørens beskrivelse af et kemisk produkts farer og af, hvordan det bruges sikkert – og det er udgangspunktet for jeres kemiske risikovurdering. Men en mappe med datablade er ikke en risikovurdering. Reglerne kræver, at I skriftligt vurderer risikoen ved det arbejde, hvor der bruges eller dannes farlige stoffer, og at medarbejderne har adgang til både produktlisten og databladene.
I praksis går det galt de samme steder: databladene er gamle, nogle er på svensk eller engelsk, og ingen har oversat H-sætningerne til, hvad de betyder for den daglige rengøring af ovnen. Her får du de punkter i databladet, der betyder mest, og vejen fra datablad til kemisk risikovurdering – med et udfyldt eksempel fra et storkøkken.
Hvad er et sikkerhedsdatablad – og hvem skal levere det?
Sikkerhedsdatabladet er EU's faste format til at give oplysninger om sikker brug videre i leverandørkæden. Kravet står i REACH-forordningens artikel 31, og indholdet er fastlagt i bilag II. Det er leverandøren – producent, importør eller forhandler – der skal levere databladet til professionelle brugere af farlige produkter, og ifølge Arbejdstilsynet skal det ske med første levering.
- Sprog: I Danmark skal sikkerhedsdatablade altid være tilgængelige på dansk, skriver Miljøstyrelsen.
- Opdatering: Leverandøren skal straks opdatere databladet ved nye oplysninger om farer eller beskyttelse og sende den nye version til alle, der har fået produktet inden for de seneste 12 måneder.
- Når det ikke kommer af sig selv: For visse ikke-faremærkede blandinger med farlige indholdsstoffer og for produkter, der sælges til private, fx i byggemarkedet, følger databladet ikke automatisk med. Så skal I selv indhente det hos leverandøren, jf. § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 581 af 25. juni 2026 om arbejde med stoffer og materialer.
- Opbevaring: Gem databladene i mindst 10 år efter, at I sidst har brugt produktet (REACH artikel 36).
Databladet må ikke forveksles med en arbejdspladsbrugsanvisning (APB), som var virksomhedens egen instruks for et produkt. Kravet om skriftlige APB'er blev ophævet 1. juli 2019. I dag er det den kemiske risikovurdering og instruktionen af medarbejderne, der skal sikre, at produktet bruges forsvarligt – en gammel APB kan stadig bruges som skriftligt instruktionsmateriale.
De 16 punkter: hvilke skal du læse først?
Alle sikkerhedsdatablade har de samme 16 punkter i samme rækkefølge. Formatet blev sidst ændret ved forordning (EU) 2020/878, og efter 31. december 2022 må der ikke længere udstedes datablade efter det gamle format. Til risikovurderingen er punkt 2, 7, 8 og 11 de vigtigste.
| Punkt | Indhold | Brug i risikovurderingen |
|---|---|---|
| 1 | Identifikation af produktet og leverandøren | Er jeres anvendelse nævnt? Nødtelefon |
| 2 | Fareidentifikation: klassificering, piktogrammer, H- og P-sætninger | Faren – første kolonne i vurderingen |
| 3 | Sammensætning og indholdsstoffer | Hvilke stoffer har grænseværdier? |
| 4–6 | Førstehjælp, brandbekæmpelse, udslip ved uheld | Nødprocedure og instruktion |
| 7 | Håndtering og opbevaring | Arbejdsmetode og opbevaring |
| 8 | Eksponeringskontrol og personlige værnemidler | Grænseværdier (8.1) og værnemidler (8.2) |
| 9–10 | Fysiske og kemiske egenskaber, stabilitet og reaktivitet | Fordamper eller støver produktet? |
| 11 | Toksikologiske oplysninger | Sundhedsvirkninger og optagelsesveje |
| 12–14 | Miljø, bortskaffelse, transport | Affald og spild |
| 15 | Oplysninger om regulering | Særlige regler, fx for unge eller kodenummererede produkter |
| 16 | Andre oplysninger | Revision: hvad er ændret? |
Punkt 8.1 skal angive de grænseværdier, der gælder i det land, hvor databladet udleveres. Et dansk datablad skal altså vise de danske grænseværdier fra bekendtgørelse nr. 613 af 29. juni 2026 om grænseværdier.
H-sætninger og piktogrammer i praksis
H-sætningerne i punkt 2 er den hurtigste vej til faren. Koden afslører typen: H2xx er fysiske farer som brand og eksplosion, H3xx er sundhedsfarer, og H4xx er miljøfarer. EUH-sætninger er supplerende EU-oplysninger, fx EUH205 for epoxyforbindelser. De ni faresymboler (GHS01–GHS09) viser det samme grafisk.
| Kode | Faresætning (CLP) | Hvad betyder det for vurderingen? |
|---|---|---|
| H314 | Forårsager svære forbrændinger af huden og øjenskader | Ætsende: stænk og spraytåge er kritiske |
| H318 | Forårsager alvorlig øjenskade | Stænk ved hældning og fortynding |
| H319 | Forårsager alvorlig øjenirritation | Lavere fare end H318 |
| H317 / H334 | Kan forårsage allergisk hudreaktion / Kan forårsage allergi- eller astmasymptomer eller åndedrætsbesvær ved indånding | Allergi kan opstå efter lang tid – undgå hudkontakt og indånding |
| H350 | Kan fremkalde kræft | Skærpede regler og substitution først |
| H225 | Meget brandfarlig væske og damp | Brandfare: opbevaring og antændelseskilder |
Husk, at faren ikke er det samme som risikoen. Et ætsende produkt i et lukket doseringsanlæg kan give lavere risiko end et mildere produkt, der sprøjtes ud dagligt. Nogle H-sætninger udløser særlige regler: Kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionstoksiske stoffer er omfattet af bekendtgørelse nr. 1347/2025. Unge under 18 år må som udgangspunkt ikke arbejde med stofferne i bilag 2 til bekendtgørelsen om unges arbejde, og arbejde med epoxy og isocyanater kræver som hovedregel en særlig uddannelse med uddannelsesbevis (bilag 2 i BEK 581/2026).
Fra datablad til kemisk risikovurdering i 5 trin
§ 6 i BEK 581/2026 nævner syv elementer, der skal indgå: stoffernes farlige egenskaber, eksponeringens grad, type og varighed, omstændighederne inklusive mængden, effekten af forebyggende tiltag, eventuelle arbejdsmedicinske undersøgelser, grænseværdier og leverandørens oplysninger. Sådan omsætter du dem til fem praktiske trin:
- Lav produktlisten. Vurderingen skal indeholde en fortegnelse over de farlige stoffer og materialer med henvisning til databladene, og de ansatte skal have adgang til den. Ryd op først: Produkter, der ikke bruges, skal ud.
- Hent faren fra databladet. Notér H-sætningerne fra punkt 2, grænseværdierne fra punkt 8.1 og sundhedsvirkningerne fra punkt 11 – og databladets dato og sprog.
- Vurdér eksponeringen pr. arbejdsproces. Ikke pr. produkt: Hvor meget bruges der, hvor ofte og hvor længe, spredes det som spray, damp eller støv, og kommer det på huden? Tag også processer med, der selv danner farlige stoffer, fx svejserøg, støv og udstødning. Indgår flere stoffer i samme proces, skal risikoen vurderes samlet.
- Vælg tiltag efter STOP-princippet. Substitution, Tekniske tiltag, Organisatoriske tiltag og til sidst Personlige værnemidler. Farlige stoffer skal fjernes eller erstattes, når det er muligt. Kan de ikke erstattes, skal det på forlangende kunne dokumenteres over for Arbejdstilsynet, og arbejdsmiljøorganisationen skal inddrages i vurderingen af, om de kan erstattes.
- Instruér og følg op. Oplæring og instruktion skal ske, før arbejdet begynder, og gentages jævnligt. Instruktionen er mundtlig, men skal understøttes af skriftligt materiale ved særligt farlige stoffer eller komplicerede processer (§ 23). Selve vurderingen skal være skriftlig og tilgængelig for de ansatte (§ 11).
Eksempel: kemisk risikovurdering for et storkøkken
Fiktiv kantine med tre faremærkede produkter. Databladet for ovnrensen viser i punkt 2: H314 og H290. Punkt 8 angiver loftværdien 2 mg/m³ for natriumhydroxid samt nitrilhandsker og tætsluttende briller eller ansigtsskærm. Punkt 11 beskriver ætsning af hud og øjne og irritation af luftvejene ved spraytåge.
Vi bruger samme enkle pointskala som Excel-skabelonen: Fare 1–5 ud fra den alvorligste sundheds-H-sætning (H314 giver 4, H318 giver 3, H315 og H319 giver 2, mens rent fysiske farer som H225 og H290 ikke tæller med). Eksponering 1–5 ud fra mængde (1–3) + hyppighed (1–4) + spredning (1–3) − beskyttelse (0–3), hvor 3 point eller færre giver 1, 4–5 point giver 2, 6–7 point giver 3, 8 point giver 4 og 9 eller flere giver 5. Risikotal = fare × eksponering: 15 eller mere er kritisk, 10–14 høj, 5–9 middel og under 5 lav. Skalaen er et hjælpemiddel, ikke en officiel metode fra Arbejdstilsynet.
| Arbejdsproces | Produkt (H-sætninger) | Fare | Point | Eksponering | Risikotal |
|---|---|---|---|---|---|
| Ovnrens med spray, dagligt under 1 time | Ovnrens (H314, H290) | 4 | 1+3+3−1 = 6 | 3 | 12 – høj |
| Afkalkning af opvaskemaskine, hældes fra 5 l-dunk ugentligt | Afkalker (H318) | 3 | 2+2+2−1 = 5 | 2 | 6 – middel |
| Desinfektion af borde med spray, dagligt over 1 time | Ethanol (H225, H319) | 2 | 1+4+3−1 = 7 | 3 | 6 – middel |
Ovnrensen kræver handling først, og efter STOP-princippet starter man med substitution. Erstattes den af et ikke-ætsende produkt med H315 og H319 (fare 2), og skiftes der samtidig til gel eller skumdyse (spredning 3 → 2) og bruges emhætte under rengøringen (beskyttelse 1 → 2), giver det 1+3+2−2 = 4 point, eksponering 2 og risikotal 2 × 2 = 4, altså lav. Findes der ikke et egnet alternativ, giver gel og emhætte alene 4 × 2 = 8 – middel. Handsker og briller bevares, og alle i køkkenet instrueres i den nye metode.
Gennemgangen afslørede også to problemer med databladene: Ovnrensens datablad er fra marts 2019 og dermed lavet efter det gamle format, og databladet for desinfektionsmidlet findes kun på svensk. Begge leverandører skal kontaktes.
Gamle eller manglende datablade – hvad gør du?
Et sikkerhedsdatablad har ingen fast udløbsdato. Det skal opdateres, når der kommer nye oplysninger, men et datablad fra før 2021 er et klart signal til at spørge leverandøren efter den nyeste version. En god intern rutine er fx at tjekke hvert tredje år, om der er kommet en ny udgave.
- Datablad mangler: Bed leverandøren om det – arbejdsgiveren har pligt til at indhente det. Vurdér i mellemtiden, om produktet kan undværes.
- Ikke på dansk: Bed leverandøren om den danske udgave. Også en forhandler (distributør) skal sikre, at databladet er på dansk.
- Fejl eller mangler: I har ret til at få oplysningerne fra leverandøren og skal give besked, hvis beskyttelsesforanstaltningerne ikke passer.
- Jeres brug er ikke dækket: Bruges produktet på en måde, databladet ikke beskriver, skal I selv vurdere risikoen ved netop det arbejde.
Hvornår skal den kemiske risikovurdering opdateres?
Den kemiske risikovurdering er en del af APV'en. Den skal ajourføres ved væsentlige ændringer – nye produkter, nye arbejdsprocesser eller resultater fra arbejdsmedicinske undersøgelser – og ved en ny aktivitet skal vurderingen være lavet, før arbejdet begynder. Efter bekendtgørelse nr. 608/2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde skal arbejdsmiljøforholdene desuden afdækkes mindst hvert tredje år. Bruger I den kemiske vurdering som en del af en samlet APV, kan I samle tiltagene i et APV-skema med handlingsplan og frister.
Opdatér også, når et nyt datablad ændrer klassificering eller grænseværdi. Bekendtgørelserne er netop udstedt i nye versioner: BEK 581/2026 trådte i kraft 27. juni 2026, og grænseværdierne i BEK 613/2026 gælder fra 1. juli 2026. Samtidig indfases den reviderede CLP-forordning (forordning (EU) 2024/2865): en del af reglerne gælder fra 1. juli 2026, andre fra 1. januar 2027, og de nye krav til etiketternes format er udskudt til 1. januar 2028 ved forordning (EU) 2025/2439. Regn derfor med nye etiketter og reviderede datablade de kommende år.
Denne guide er generel information og ikke juridisk rådgivning. Kontrollér altid det konkrete sikkerhedsdatablad og de gældende regler hos Arbejdstilsynet, og brug en arbejdsmiljørådgiver ved særligt farlige stoffer eller tvivl om eksponeringen.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på et sikkerhedsdatablad og en APB?
Sikkerhedsdatabladet kommer fra leverandøren og beskriver produktet. En arbejdspladsbrugsanvisning (APB) var virksomhedens egen instruks for brugen på arbejdspladsen, men kravet om skriftlige APB'er blev ophævet 1. juli 2019. I dag skal I have en skriftlig kemisk risikovurdering og instruere medarbejderne – ved særligt farlige stoffer skal instruktionen understøttes af skriftligt materiale, og her kan en gammel APB stadig bruges.
Hvor længe skal man gemme sikkerhedsdatablade?
Mindst 10 år efter, at I sidst har brugt produktet. Det følger af REACH-forordningens artikel 36, og Arbejdstilsynet nævner samme krav for brugere af kemiske produkter.
Hvad er P-sætninger?
P-sætninger (sikkerhedssætninger) fortæller, hvordan farerne forebygges og håndteres – fx P280 »Bær beskyttelseshandsker/beskyttelsestøj/øjenbeskyttelse/ansigtsbeskyttelse«. Efter CLP-forordningen står de på etiketten sammen med farepiktogrammer, signalord og H-sætninger, og de samme mærkningselementer står i sikkerhedsdatabladets punkt 2.2. De konkrete værnemidler finder I i punkt 8.2.
Skal den kemiske risikovurdering være en del af APV'en?
Ja. Findes der farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, skal vurderingen af dem indgå i APV'en (§ 6 i BEK 581/2026) – derfor bruges »kemisk APV« og »kemisk risikovurdering« om det samme. Den kemiske del skal være skriftlig, tilgængelig for de ansatte og følge de almindelige APV-regler, herunder handlingsplan og inddragelse af arbejdsmiljøorganisationen.
Skal ikke-faremærkede produkter med på produktlisten?
Fortegnelsen skal omfatte de farlige stoffer og materialer, og begrebet er bredere end faremærkning: Det dækker fx også materialer med mindst 1 % af et stof med grænseværdi. Arbejdstilsynet beskriver en liste over alle kemiske produkter, I bruger, med henvisning til databladene.
Hvad er en grænseværdi?
Den højeste tilladte gennemsnitskoncentration af et stof i indåndingsluften, typisk over en 8-timers arbejdsdag – nogle stoffer har også en korttids- eller loftværdi. Værdierne står i BEK 613/2026 og i databladets punkt 8.1. En overholdt grænseværdi betyder ikke, at eksponeringen er acceptabel; den skal stadig begrænses mest muligt.
Kilder
- Arbejdstilsynet – Sikkerhedsdatablade – levering med første levering, opdatering til modtagere inden for 12 måneder, dansk, opbevaring 10 år, produktliste
- Arbejdstilsynet – Kemisk risikovurdering – skriftlig, del af APV, revision mindst hvert 3. år, STOP-princippet, grænseværdier
- Retsinformation – BEK nr. 581 af 25/06/2026 om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) – §§ 2, 6–8, 11, 13–16, 23–24 og bilag 2; i kraft 27-06-2026
- Retsinformation – BEK nr. 608 af 29/06/2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde – § 2, stk. 3: APV ved ændringer og afdækning mindst hvert tredje år
- Retsinformation – BEK nr. 613 af 29/06/2026 om grænseværdier for stoffer og materialer – natriumhydroxid loftværdi 2 mg/m³; i kraft 01-07-2026
- Retsinformation – BEK nr. 1347 af 24/11/2025 om kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske stoffer
- Retsinformation – BEK nr. 1713 af 18/12/2025 om unges arbejde – § 15 og bilag 2
- Miljøstyrelsen – REACH: Sikkerhedsdatablade og eksponeringsscenarier – 16 punkter, altid på dansk
- EUR-Lex – REACH-forordningen (EF) nr. 1907/2006 – artikel 31 og 36
- EUR-Lex – Forordning (EU) 2020/878 om ændring af REACH bilag II – anvendes fra 01-01-2021; gammelt format kunne udstedes til 31-12-2022
- EUR-Lex – Forordning (EU) 2025/2439 om ændring af forordning (EU) 2024/2865 (CLP) – anvendelsesdatoer 01-07-2026, 01-01-2027 og 01-01-2028
- EUR-Lex – CLP-forordningen (EF) nr. 1272/2008 – art. 20–22 (signalord, faresætninger, sikkerhedssætninger), bilag III og IV (H317, H334, P280)
- Dansk Erhverv – Krav om arbejdspladsbrugsanvisninger ophæves pr. 1. juli 2019

