APV regler 2026: hvor ofte, hvad den skal indeholde – med eksempel på en handlingsplan

Hvem skal lave APV, hvor ofte og med hvilket indhold? Her er reglerne efter bekendtgørelse nr. 608/2026 – og en udfyldt APV med handlingsplan for et kontor med 12 ansatte.

Opdateret · 8 min. læsning · Af ExcelOverblik

Indhold
  1. APV regler: hvem, hvad og hvor ofte
  2. Hvad er nyt i 2024 og 2026?
  3. De fire elementer, som APV'en skal indeholde
  4. Sygefravær i APV'en
  5. Eksempel på en APV for et kontor med 12 ansatte
  6. Eksempel på en handlingsplan: art, alvor, ansvar og frist
  7. Typiske fejl, der giver påbud

APV regler kort fortalt: Alle virksomheder med mindst én ansat skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) med en skriftlig fremgangsmåde. Den skal indeholde en risikovurdering, en vurdering af sygefraværet, en skriftlig handlingsplan og opfølgning på, om løsningerne virker. Den skal laves igen, når arbejdet ændrer sig, og hele arbejdsmiljøet skal afdækkes mindst hvert tredje år. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde, som gælder fra 1. juli 2026.

Mange små og mellemstore virksomheder har faktisk en APV. Problemet er, at den ofte er et udfyldt spørgeskema i en mappe: Sygefraværet er ikke vurderet, handlingsplanen mangler ansvarlige og frister, og ingen kan vise, at der er fulgt op. Så er APV'en ikke i orden, og Arbejdstilsynet kan give påbud om at rette det inden en frist.

APV regler: hvem, hvad og hvor ofte

Her er kravene samlet. Paragrafferne henviser til bekendtgørelse nr. 608/2026, og kernen i kravene står også i arbejdsmiljølovens § 15 a.

KravDet siger reglerneHvor
HvemArbejdsgiveren, når virksomheden har mindst én ansat. APV'en skal omfatte alle ansatte.§ 2, stk. 6
MetodeI vælger selv metoden (spørgeskema, dialogmøde, tjekliste), men der skal være en skriftlig fremgangsmåde.§ 2, stk. 2
IndholdRisikovurdering, sygefravær, skriftlig handlingsplan, gennemførelse og opfølgning.§ 2, stk. 2
HvornårVed ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder eller processer – og afdækning af hele arbejdsmiljøet mindst hvert tredje år.§ 2, stk. 3
InddragelseArbejdsmiljøorganisationen (AMO) deltager i hele processen og skriver under på handlingsplanen. Uden AMO deltager medarbejderne på samme måde.§ 3
AdgangHandlingsplanen skal findes i virksomheden og være til rådighed for ledere, ansatte og Arbejdstilsynet.§ 2, stk. 7
Årlig drøftelseÉn arbejdsmiljødrøftelse om året, som skal kunne dokumenteres skriftligt.§ 4

Hvor ofte? Der er to udløsere. Den første er ændringer: nye maskiner, nye stoffer, nye lokaler, en omlægning af arbejdet. Den anden er tiden: Uanset ændringer skal I være kommet rundt om alle arbejdsmiljøforhold inden for tre år. Arbejdstilsynet skriver samtidig, at I ikke behøver at lave APV'en for hele virksomheden på én gang – I kan godt tage én afdeling ad gangen, så længe ingen falder uden for treårsfristen. En AMO er påkrævet fra 10 ansatte. I virksomheder med 1–9 ansatte sker samarbejdet direkte mellem arbejdsgiver og ansatte.

Hvad er nyt i 2024 og 2026?

Mange vejledninger beskriver stadig APV'en som »fem faser«: kortlægning, beskrivelse og vurdering, sygefravær, prioritering og handlingsplan samt retningslinjer for opfølgning. Det var de regler, der gjaldt frem til 31. januar 2024 (bekendtgørelse nr. 1234/2018). Fra 1. februar 2024 blev reglerne lavet om, og fire ting er værd at kende:

  • Fire elementer i stedet for fem. Kortlægning og vurdering er slået sammen til én risikovurdering, og i stedet for »retningslinjer for opfølgning« kræves nu, at handlingsplanen faktisk gennemføres og følges op.
  • Afdækning i stedet for revision. Tidligere skulle selve APV'en revideres ved ændringer, »dog senest hvert tredje år«. Nu er kravet, at arbejdsmiljøforholdene afdækkes mindst hvert tredje år.
  • Handlingsplanen er det centrale dokument. Det er handlingsplanen, der skal findes i virksomheden og være tilgængelig – og AMO dokumenterer sin deltagelse med en påtegning på handlingsplanen.
  • Effekten skal følges op. Opfølgningen skal vise, om løsningerne er »fyldestgørende og effektive«, ikke bare om de er sat i gang.

Den 1. juli 2026 afløste bekendtgørelse nr. 608/2026 den hidtidige bekendtgørelse nr. 65/2024. APV-paragrafferne er de samme ord for ord, så en APV, der er lavet efter 2024-reglerne, skal ikke laves om af den grund. Samme dag kom en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø (nr. 605/2026), som erstatter den fra 2020 med stort set samme indhold. Opdatér blot henvisningerne i jeres APV-mappe.

De fire elementer, som APV'en skal indeholde

  1. Risikovurdering på baggrund af en afdækning af arbejdsmiljøet: ulykker, ergonomi, støj, indeklima, kemi og det psykiske arbejdsmiljø. Arbejder I med farlige kemiske produkter, eller opstår der fx støv eller svejserøg i arbejdet, er en kemisk risikovurdering en del af APV'en – den kan I lave i en skabelon til kemisk risikovurdering med kemikalieliste og sikkerhedsdatablade.
  2. Inddragelse af sygefraværet for at vurdere, om forhold i arbejdsmiljøet kan medvirke til det.
  3. En skriftlig handlingsplan for de problemer, der ikke kan løses med det samme. Planen skal beskrive problemernes art, alvor, omfang og årsager – og hvornår, hvordan og af hvem de skal løses.
  4. Gennemførelse og opfølgning: Tiltagene skal gennemføres, og I skal følge op på, om de virker.

Det psykiske arbejdsmiljø skal med på lige fod med det fysiske. Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø nævner især stor arbejdsmængde og tidspres, uklare eller modstridende krav, høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker, krænkende handlinger som mobning og seksuel chikane samt arbejdsrelateret vold. Problemer, der udgør en akut fare, skal håndteres straks, men ifølge Arbejdstilsynet skal de også beskrives i handlingsplanen.

Sygefravær i APV'en

Kravet er ikke, at I skal finde årsagen til hver enkelt sygemelding. I skal se på det samlede sygefravær og vurdere, om noget i arbejdsmiljøet kan bidrage til det – fx tidspres, dårlige arbejdsstillinger, manglende indflydelse eller ulykker. Det er en god idé at se på tallene pr. afdeling eller jobfunktion og på forskellen mellem kort og langt fravær. Brug samlede tal, ikke diagnoser – handlingsplanen skal jo være tilgængelig for alle ansatte.

Registrerer I allerede sygefraværet pr. medarbejder, afdeling og måned i et regneark til sygefraværsregistrering, har I tallene klar, når APV'en skal laves. Konklusionen skal skrives ned – også hvis den er, at arbejdsmiljøet ikke ser ud til at spille ind.

Eksempel på en APV for et kontor med 12 ansatte

Eksempel (fiktivt): Revisionskontoret Nørrevang ApS har 12 ansatte og derfor en AMO med direktøren, kontorchefen og en arbejdsmiljørepræsentant. AMO'en vælger et kort spørgeskema (1.–14. september 2026, alle 12 svarer) og et dialogmøde den 8. september. Hvert problem vurderes med Arbejdstilsynets risikomatrix: sandsynlighed (S) 1–5 gange konsekvens (K) 1–5. Et risikotal på 1–3 er lav, 4–8 medium, 9–12 høj og 15–25 meget høj risiko. Matrixen er lavet til ulykkesrisici, men AMO'en bruger den som fælles skala for alle problemer.

IDProblem (omfang)SKRisikoNiveau
R1Skærmarbejde ved bærbar uden ekstern skærm og hæve-sænkebord (5 af 12 pladser); 4 nævner nakke- og skuldersmerter4312Høj
R2Stor arbejdsmængde og tidspres ved kvartalsafslutning (7 af 12 svarer »ofte« eller »altid«)3412Høj
R3Støj og afbrydelser fra telefonsamtaler i det åbne kontor (alle 12)428Medium
R4Forlængerledning hen over gangarealet ved printeren (snublefare)326Medium

Sygefravær: 74 sygedage på 12 måneder, svarende til 6,2 dage pr. ansat. 30 af dagene (40,5 %) skyldes én stressrelateret sygemelding på seks uger i forbindelse med kvartalsafslutningen. Uden det forløb er fraværet 3,7 dage pr. ansat. AMO'en vurderer, at tidspresset (R2) medvirker, og noterer det i APV'en.

R4 blev løst samme dag, som den blev opdaget (8. september), men står alligevel i handlingsplanen som udført. Næste fulde afdækning skal ske senest i september 2029 – eller før, hvis kontoret fx flytter eller skifter system.

Eksempel på en handlingsplan: art, alvor, ansvar og frist

Handlingsplanen blev godkendt af ledelsen og påtegnet af AMO'en den 6. oktober 2026. De høje risici kommer først, og hver linje har én ansvarlig og en dato – ikke »løbende« eller »snarest«. Problemets art og omfang står i risikovurderingen ovenfor, og alvoren er risikotallet i parentes.

IDÅrsagTiltagAnsvarligFristOpfølgning
R1 (12)Bærbare købt uden udstyr; borde kan ikke indstillesHæve-sænkebord, skærm og tastatur til 5 pladser; instruktion i indstillingKontorchef30.11.2026Opfølgning med de 5 medarbejdere 12.01.2027
R2 (12)Opgaverne samles i ugerne før fristerne; ingen prioriteringOpgaveplan med tidligere interne frister, ugentligt prioriteringsmøde i spidsperioder, samtale med leder ved overarbejdeDirektør31.01.2027Kort spørgeskema efter næste kvartalsafslutning; AMO-møde 13.04.2027
R3 (8)Åbent kontor uden stille zonerTo telefonbokse og lydabsorbenter i loftetKontorchef31.03.2027AMO-møde 13.04.2027
R4 (6)Ny printer placeret langt fra stikkontaktLedningen fjernet, printer flyttetArbejdsmiljø­repræsentantUdført 08.09.2026Tjekket ved sikkerhedsrunderingen

Bemærk, at opfølgningen ikke kun handler om, hvorvidt tiltaget er gennemført, men om det virker: Har de fem medarbejdere fået mindre ondt? Er færre presset ved næste kvartalsafslutning? Virker tiltaget ikke, kommer problemet tilbage i planen med et nyt tiltag og en ny frist.

I APV Skema Excel hænger de to dele sammen via risiko-id: I risikovurderingen beskriver I problemet, antallet af udsatte og sandsynlighed × konsekvens. I handlingsplanen fører I tiltag, ansvarlig, frist, status og om effekten er vurderet. Forfaldne frister bliver markeret, og grænserne for risikoniveauerne kan sættes, så de svarer til Arbejdstilsynets matrix.

Typiske fejl, der giver påbud

  • APV'en er ældre end tre år, eller den er ikke lavet om efter en flytning, en ny maskine eller en omorganisering.
  • Sygefraværet er ikke vurderet – eller vurderingen er ikke skrevet ned.
  • Handlingsplanen mangler årsag, ansvarlig eller frist, eller den kan ikke findes, når Arbejdstilsynet spørger.
  • Det psykiske arbejdsmiljø er udeladt, eller det er kun nævnt med en sætning.
  • AMO eller medarbejderne har ikke deltaget, og der er ingen påtegning på planen.
  • Der er ikke fulgt op: Fristerne er overskredet, og ingen har vurderet effekten.

Finder Arbejdstilsynet en mangelfuld APV, kan tilsynet efter arbejdsmiljølovens § 77 påbyde, at forholdet bringes i orden straks eller inden en frist. Både manglende APV og et påbud, der ikke efterkommes, kan straffes med bøde. Ifølge Rigsadvokatmeddelelsen om arbejdsmiljø (2026) er udgangspunktet en bøde på 10.000 kr. for en manglende APV, som er en formel overtrædelse – uanset virksomhedens størrelse. Er der tale om en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed, er det en materiel overtrædelse: For overtrædelser fra 1. juli 2025 er grundbøden 36.900 kr. for de mindste virksomheder og højere for større virksomheder.

Læg også de faste datoer ind et sted, hvor de ikke bliver glemt: den årlige arbejdsmiljødrøftelse, opfølgningsmøderne og treårsfristen. Et årshjul med faste møder og deadlines gør det nemt at se, hvad der skal ske i hvilken måned.

Ofte stillede spørgsmål

Er det lovpligtigt at lave en APV?

Ja, når virksomheden har mindst én ansat. Kravet står i arbejdsmiljølovens § 15 a og § 2 i bekendtgørelse nr. 608/2026, og APV'en skal omfatte alle ansatte – også fx vikarer, elever og projektansatte.

Kan man selv lave en APV?

Ja. Arbejdsgiveren vælger selv metoden, fx spørgeskema, dialogmøde eller tjekliste. Mangler virksomheden den nødvendige indsigt, skal den hente ekstern sagkyndig hjælp, men ansvaret for APV'en bliver hos arbejdsgiveren.

Hvem skal lave APV'en?

Arbejdsgiveren har ansvaret. Med 10 eller flere ansatte deltager arbejdsmiljøorganisationen i hele processen og skriver under på handlingsplanen. I mindre virksomheder deltager medarbejderne på samme måde.

Hvor skal APV'en ligge, og hvem må se den?

Handlingsplanen skal findes i virksomheden og være til rådighed for ledelsen, arbejdslederne, de øvrige ansatte og Arbejdstilsynet. Gem også materialet fra risikovurderingen, sygefraværet og opfølgningen, så I kan vise, hvordan planen er blevet til.

Har Arbejdstilsynet en APV-skabelon?

Ja. Arbejdstilsynets APV-værktøj guider jer gennem processen med udvalgte spørgsmål til jeres branche og har en skabelon til den lovpligtige handlingsplan. Vil I samle flere afdelinger, sygefravær og opfølgning i én fil, kan et regneark være et supplement.

Kilder

  1. Retsinformation – Bekendtgørelse nr. 608 af 29. juni 2026 om systematisk arbejdsmiljøarbejde – §§ 2–4 (APV, sygefravær, handlingsplan, treårsfrist, AMO, årlig drøftelse), i kraft 1.7.2026
  2. Retsinformation – Lov om arbejdsmiljø, LBK nr. 442 af 24. april 2026 – § 15 a (APV), § 77 (påbud), § 82 (straf)
  3. Retsinformation – Bekendtgørelse nr. 65 af 22. januar 2024 om systematisk arbejdsmiljøarbejde (historisk) – Reglerne fra 1.2.2024; ophævet 1.7.2026
  4. Retsinformation – Bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse (historisk) – De tidligere fem elementer, § 6 b
  5. Retsinformation – Bekendtgørelse nr. 605 af 29. juni 2026 om psykisk arbejdsmiljø
  6. Arbejdstilsynet – Krav til APV'en
  7. Arbejdstilsynet – Risikomatrix: sådan kan I vurdere risikoen for en ulykke
  8. Arbejdstilsynet – APV-værktøj
  9. Arbejdstilsynet – Kemisk risikovurdering
  10. Retsinformation – AT-vejledning om systematisk arbejdsmiljøarbejde (gældende fra 15. december 2025)
  11. Retsinformation – Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Arbejdsmiljø (2026) – Bødeniveau: manglende APV 10.000 kr.; materielle overtrædelser fra 36.900 kr.

Flere guider