Dækningsbidrag: sådan beregner du det – med eksempler fra restaurant og håndværk
Formlen for dækningsbidrag og dækningsgrad, hvorfor momsen skal ud af regnestykket, og tre eksempler – en ret, et menukort og en tømrersag – hvor tallene går op til sidste øre.
Indhold
Den ret eller den opgave, der sælger mest, er ikke altid den, der tjener mest. Dækningsbidrag er det beløb, der er tilbage af salgsprisen uden moms, når de variable omkostninger – råvarer, materialer og den direkte løn på opgaven – er trukket fra. Det er de penge, der skal betale husleje, faste lønninger og forsikringer og til sidst give overskud. Dækningsgraden er det samme tal i procent af salgsprisen.
Mange sætter priser ud fra råvareprisen eller timelønnen og en mavefornemmelse. Så opdager man først i årsregnskabet, at de mest populære retter eller de største sager bidrager mindst. Her får du formlen, forklaringen på, hvorfor momsen altid skal ud af regnestykket, og tre eksempler fra restaurant og håndværk, hvor tallene går op til sidste øre.
Hvad er dækningsbidrag og dækningsgrad?
Ifølge Den Store Danske er dækningsbidraget det beløb, et produkt eller en ydelse bidrager med til virksomhedens faste omkostninger og overskud. Det kan opgøres for en enkelt ret, en vare, en sag, en afdeling eller hele virksomheden.
Nøglen er at skille omkostningerne ad. Variable omkostninger stiger og falder med det, du sælger: råvarerne til en ret, materialerne til en sag. Faste omkostninger – også kaldet kapacitetsomkostninger – er der, uanset om du sælger 10 eller 1.000 portioner: husleje, faste lønninger, leasing, forsikringer og regnskab.
| Nøgletal | Formel | Enhed |
|---|---|---|
| Dækningsbidrag (DB) | Salgspris ekskl. moms − variable omkostninger | kr. |
| Dækningsgrad (DG) | DB ÷ salgspris ekskl. moms × 100 | % |
| Food cost / vareforbrug % | Råvarer ÷ salgspris ekskl. moms × 100 | % |
| Nulpunktsomsætning | Faste omkostninger ÷ DG | kr. |
DB fortæller, hvor mange kroner der er tjent til at dække de faste omkostninger. DG gør det muligt at sammenligne retter og sager med forskellig pris. Du skal bruge begge – det viser eksempel 2 tydeligt.
Formlen – og hvorfor du altid regner uden moms
Momsen er ikke din. Du opkræver den på statens vegne og afregner den til Skattestyrelsen, så den kan aldrig dække husleje eller løn. Ifølge momslovens § 33 udgør momsen 25 % af afgiftsgrundlaget – ved et almindeligt salg prisen uden moms. Som Skattestyrelsen skriver i Den juridiske vejledning, svarer det til 20 % af prisen med moms.
Derfor skal en menupris eller en tilbudspris inkl. moms divideres med 1,25 – ikke ganges med 0,75. En ret til 189 kr. koster 151,20 kr. uden moms (189 ÷ 1,25), og momsen er 37,80 kr. Trækker du 25 % fra, får du 141,75 kr., hvilket er forkert. Har virksomheden fuldt fradrag for købsmomsen, regnes indkøbet af råvarer og materialer også uden moms.
Eksempel 1: dækningsbidrag på en ret
Et brasserie sælger culotte med kartofler, bønner og rødvinssauce til 189 kr. Alle tal er fiktive. Kostprisen regnes ud fra nettoprisen – altså prisen efter svind. Kartoflerne koster 8,00 kr. pr. kg, men udbyttet efter skrælning er 80 %, så hvert brugbart kg koster 8,00 ÷ 0,80 = 10,00 kr.
| Råvare pr. portion | Mængde | Nettopris | Kost |
|---|---|---|---|
| Culotte, renset | 200 g | 160,00 kr./kg | 32,00 kr. |
| Kartofler (udbytte 80 %) | 250 g | 10,00 kr./kg | 2,50 kr. |
| Bønner | 120 g | 38,00 kr./kg | 4,56 kr. |
| Rødvinssauce (grundopskrift) | 1 dl | 48,00 kr./l | 4,80 kr. |
| Småting: salt, olie, pynt | 1,50 kr. | ||
| Kostpris pr. portion | 45,36 kr. |
| Beregning | Beløb |
|---|---|
| Menupris inkl. moms | 189,00 kr. |
| Moms (20 % af 189 kr.) | 37,80 kr. |
| Salgspris ekskl. moms (189 ÷ 1,25) | 151,20 kr. |
| Kostpris pr. portion | 45,36 kr. |
| Dækningsbidrag | 105,84 kr. |
| Dækningsgrad (105,84 ÷ 151,20) | 70,0 % |
| Food cost (45,36 ÷ 151,20) | 30,0 % |
Når råvarerne er den eneste variable omkostning, giver dækningsgrad og food cost tilsammen 100 %. Regner du i stedet på prisen med moms, får du et DB på 143,64 kr. og en DG på 76,0 % – seks procentpoint for meget. Og glemmer du svindet på kartoflerne, regner du med 2,00 kr. i stedet for 2,50 kr. Det lyder ikke af meget, men det sker på hver eneste portion.
Formlen virker også baglæns. Vil du ramme en food cost på 30 %, er salgsprisen ekskl. moms 45,36 ÷ 0,30 = 151,20 kr., og med moms 151,20 × 1,25 = 189,00 kr.
Eksempel 2: menukortet – hvilke retter tjener pengene?
Brasseriet har fire hovedretter. Salget for en måned er taget fra kasseapparatet. Alle beløb er uden moms, undtagen menuprisen. Linjen «I alt» viser omsætning, vareforbrug og DB for hele måneden.
| Ret | Menupris | Ekskl. moms | Kostpris | DB | DG | Solgt | DB i alt | Klasse |
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Stegt flæsk med persillesovs | 169 kr. | 135,20 | 38,00 | 97,20 | 71,9 % | 420 | 40.824,00 | Plovhest |
| Culotte med rødvinssauce | 189 kr. | 151,20 | 45,36 | 105,84 | 70,0 % | 260 | 27.518,40 | Stjerne |
| Rødspættefilet | 209 kr. | 167,20 | 72,00 | 95,20 | 56,9 % | 70 | 6.664,00 | Hund |
| Svamperisotto | 159 kr. | 127,20 | 18,00 | 109,20 | 85,8 % | 90 | 9.828,00 | Gåde |
| I alt | 119.248,00 | 34.413,60 | 71,1 % | 840 | 84.834,40 |
Stegt flæsk har en højere dækningsgrad end culotten (71,9 % mod 70,0 %), men giver 8,64 kr. mindre i DB pr. portion. Kigger du kun på procenten, ser stegt flæsk bedre ud end culotten. I kroner er den næstsvagest.
Menu engineering kombinerer de to ting, der betyder noget: hvor meget en ret sælger, og hvor stort dækningsbidraget er. En ret regnes her som populær, hvis den sælger mindst 70 % af det gennemsnitlige salg pr. ret – med fire retter 17,5 % af portionerne, altså 147. Et DB er højt, hvis det er mindst det vægtede gennemsnit på 100,99 kr. pr. solgt portion.
- Stjerne (culotten): populær med højt DB. Behold pris og portion.
- Plovhest (stegt flæsk): populær, men lavt DB. Hæver du prisen med 10 kr., giver det 8,00 kr. mere i DB pr. portion – 3.360 kr. om måneden, hvis salget holder.
- Gåde (risottoen): højt DB, men sælger lidt. Placér den bedre på kortet, eller lad tjenerne anbefale den.
- Hund (rødspætten): lavt DB og lavt salg. Ændr opskriften eller prisen – eller tag den af kortet.
Med fire retter kan det regnes i hånden. Med 30–40 retter, grundopskrifter og råvarepriser, der ændrer sig hver måned, bliver det hurtigt et regneark, ingen opdaterer.
Eksempel 3: dækningsbidrag på en timepris for håndværkere
I håndværksfagene er det almindeligt at regne dækningsbidraget efter materialer og den direkte løn på sagen. Den direkte løn er lønomkostningen pr. fakturerbar time inkl. feriepenge, pension og andre tillæg. Tid, der ikke kan faktureres – kontor, kørsel til grossisten, sygdom – hører til de faste omkostninger.
Et tømrerfirma giver tilbud på udskiftning af seks vinduer. Timeprisen er 495 kr. ekskl. moms, og den direkte lønomkostning er 330 kr. pr. fakturerbar time. Materialerne koster 18.000 kr. og sælges med 20 % avance. Tallene er fiktive.
| Post | Salg | Variable omkostninger |
|---|---|---|
| Materialer (kostpris 18.000 kr. + 20 % avance) | 21.600,00 kr. | 18.000,00 kr. |
| Arbejdsløn, 32 timer à 495 kr. / 330 kr. | 15.840,00 kr. | 10.560,00 kr. |
| I alt ekskl. moms | 37.440,00 kr. | 28.560,00 kr. |
| Dækningsbidrag (37.440 − 28.560) | 8.880,00 kr. | |
| Dækningsgrad (8.880 ÷ 37.440) | 23,7 % | |
| DB pr. time (8.880 ÷ 32) | 277,50 kr. | |
| Kunden betaler inkl. 25 % moms | 46.800,00 kr. |
Bemærk forskellen på avance og dækningsgrad. Avancen lægges oven i kostprisen: 20 % af 18.000 kr. er 3.600 kr. Men målt i forhold til salgsprisen på 21.600 kr. er dækningsgraden på materialerne kun 16,7 %. DB på sagen kommer fra to kilder: 3.600 kr. på materialerne og 165 kr. pr. time × 32 timer = 5.280 kr. på arbejdet.
Til at sammenligne sager er DB pr. time ofte det bedste mål, fordi det er timerne, der er knappe. En sag med mange materialer kan have samme DG som en ren arbejdssag, men give langt mindre pr. time. Hvis du vil regne timeprisen ud fra løn, fravær og faste omkostninger og kalkulere tilbud post for post med DB og DG, kan du bruge vores tilbudsberegner til håndværkere i Excel.
Fra dækningsbidrag til nulpunkt
Nulpunktsomsætningen er den omsætning, hvor dækningsbidraget lige præcis dækker de faste omkostninger – resultatet er 0 kr. Formlen er faste omkostninger divideret med dækningsgraden. Den er ikke ny: allerede i 1955 regnede en artikel om bidragsmetoden i Erhvervsøkonomisk Tidsskrift ligevægtsomsætningen ud på præcis den måde.
Restauranten: De faste omkostninger er 175.000 kr. om måneden, og køkkenets gennemsnitlige dækningsgrad efter råvarer er 70 %. Nulpunktet er 175.000 ÷ 0,70 = 250.000 kr. ekskl. moms – 312.500 kr. inkl. moms. Med 25 åbningsdage skal køkkenet omsætte for 10.000 kr. ekskl. moms om dagen, før der er overskud. Kontrol: 70 % af 250.000 kr. er 175.000 kr.
Tømrerfirmaet: Nulpunktet kan også regnes i timer. Med faste omkostninger på 660.000 kr. om året og et DB på 165 kr. pr. fakturerbar time skal der sælges 660.000 ÷ 165 = 4.000 timer, før avancen på materialer er regnet med.
Hvad der er fast, og hvad der er variabelt, skal være besluttet, før du regner. Her er alt personale i restauranten regnet som fast. Har du timelønnede, der kun kaldes ind efter behov, kan en del af lønnen regnes som variabel. Så falder dækningsgraden, og nulpunktet flytter sig. Det vigtigste er, at hver krone kun tælles med ét sted.
Typiske fejl i kalkulationen
- Momsen er med. DB og DG regnet på priser inkl. moms ser altid for gode ud. Divider med 1,25.
- Momsen trækkes forkert fra. 25 % fra en pris inkl. moms er ikke momsen. Momsen er 20 % af prisen inkl. moms.
- Svind og udbytte mangler. Råvarer skal regnes til nettopris efter rensning, ikke til fakturaprisen.
- Grundopskrifter regnes ikke med. Sovs, fond og dressing har en kostpris pr. liter og skal med i hver ret.
- Avance og dækningsgrad blandes sammen. 25 % avance på kostprisen giver 20 % dækningsgrad, ikke 25 %.
- Kun procenten følges. En høj DG på en billig ret kan give færre kroner end en lavere DG på en dyr ret.
- Gamle indkøbspriser. Kalkulationen skal opdateres, når leverandøren hæver priserne – ellers falder DB, uden at nogen opdager det.
- Løn tælles to gange. Er den direkte løn trukket fra i DB, må den ikke også ligge i de faste omkostninger.
Dækningsbidrag er et driftsøkonomisk værktøj til at sætte priser og vælge, hvad der skal sælges. Det erstatter ikke regnskabet, og er du i tvivl om fordelingen af omkostninger eller om momsen i din virksomhed, så spørg din revisor.
Ofte stillede spørgsmål
Er løn med i dækningsbidraget?
Det afhænger af, hvordan du regner. I en restaurant regnes personalet ofte som en fast omkostning, så DB er salgspris minus råvarer. I håndværk trækkes den direkte løn på sagen typisk fra, mens tid, der ikke kan faktureres, ligger i de faste omkostninger. Det vigtigste er, at lønnen kun tælles med ét sted.
Hvad er forskellen på avance og dækningsgrad?
Avance lægges oven i kostprisen og regnes typisk i procent af kostprisen. Dækningsgrad er dækningsbidraget i procent af salgsprisen. En vare med en kostpris på 100 kr. og 25 % avance sælges for 125 kr. ekskl. moms: DB er 25 kr., og dækningsgraden er 20 %.
Hvad er en god dækningsgrad?
Der findes ingen officiel norm. Det afhænger af branche, koncept og af, hvad der er regnet med som variable omkostninger – en restaurant, der kun trækker råvarer fra, får en langt højere DG end en håndværker, der også trækker løn fra. Sammenlign med dine egne tidligere perioder, og tjek at DB i alt dækker de faste omkostninger.
Hvad er DB 1, DB 2 og DB 3?
Ifølge Den Store Danske er DB-I salgsprisen minus stykomkostningerne. DB-II er DB-I minus de direkte salgsfremmende omkostninger, og DB-III er DB-II minus de fælles markedsføringsomkostninger. I daglig tale betyder dækningsbidrag normalt DB-I.
Er dækningsbidrag det samme som overskud?
Nej. Dækningsbidraget er før de faste omkostninger. Overskuddet er det, der er tilbage, når alle dækningsbidrag er lagt sammen, og husleje, faste lønninger og andre faste omkostninger er trukket fra.
Hvad betyder et negativt dækningsbidrag?
At salgsprisen ekskl. moms ikke engang dækker de variable omkostninger. Så øger hver solgt enhed underskuddet, uanset hvor meget du sælger. Prisen skal op, eller de variable omkostninger skal ned.
Kilder
- Den Store Danske (lex.dk) – dækningsbidrag – definition; DB-I, DB-II og DB-III
- Den Store Danske (lex.dk) – omkostninger – variable omkostninger (stykomkostninger) og faste omkostninger (kapacitetsomkostninger)
- Den Store Danske (lex.dk) – avance – avance som fortjeneste ved salg og prisfastsættelse
- Retsinformation – Momsloven, LBK nr. 209 af 27/02/2024 – § 33: afgiften udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget
- Skattestyrelsen – Den juridiske vejledning 2026-2, D.A.9 Momssatsen – 25 pct. af afgiftsgrundlaget svarer til 20 pct. af prisen inkl. moms; 25 % siden 1.1.1992
- Skatteministeriet – Satser og beløbsgrænser i lovgivningen: momsloven – § 33: 25 pct. af afgiftsgrundlaget i 2026 og 2027
- Erik Kjeld Olsen: Contribution-princippet, Erhvervsøkonomisk Tidsskrift bd. 19 (1955), tidsskrift.dk – omsætning minus variable omkostninger = dækningsbidrag; ligevægtsomsætning = faste omkostninger ÷ dækningsgrad
- Den Store Danske (lex.dk) – moms – momssatsen har været 25 % siden 1992


